Narcisa Vucina

Forfatter, journalist, foredragsholder og performer

engelsk flag
Vucina våbenskjold

Vucinas våbenskjold

Min far sagde det bringer lykke

EFTER APOKALYPSEN


uden et sprog, nogen, min elskede, uden politik, min eneste, mens sigøjnerkoret trykker på de smukkeste tangenter i vores chagallske sjæle, efter så mange rejser gennem det ukendte, hold min hånd, når vi flyver sammen til vores station, efter at vi har tilfredsstillet antarktiske strømme, nervernes længsler, jordskælvenes paradokser, himmelkuglens templer, rør ved min samvittighed, indtil destruktionen forsvinder, til vi lander, til øjeblikket ender, elskede.

HVEM ELSKER DU OM MORGENEN


det er

Guds straf

når du ikke har kidnappet mig for længst

når du ikke har fængslet mig i dit drømmenet der hænger

over din seng

når du ikke har lagt mit hoved og min nakke på

din pude

den du sover på hver aften, hver eneste nat

det må være din spøg at du endnu ikke har set et lille

modermærke på min navle

hvad er det for noget

jeg har forsøgt at analysere det

men jeg har ikke fundet et svar

det må være Guds straf

det må være skæbnen, eller en fejl i vores computer

det er nok noget jeg bilder mig ind

for du står så nær

jeg kan lugte din aftershave. jeg er faktisk vild med den

SANKTHANSMYG


ved bålet, sankthansbålet, sad vi, trætte af myg, af dagens dumheder, sad vi og lyttede til de forsamledes store oplevelser, én havde set vores statsminister gå helt uden bodyguards og snakke med de dødelige på gaden, sagde manden lettere chokeret og blærede sig, med jævne folk, sagde en anden, folk der kender øens sandflugt og vikingetidens reminiscenser. Vores to hænder flettede sig midt under sankthanssangen,

vi kunne den næsten uden ad, jeg tændtes af dit blik, af dit myggebidte ansigt, et øjeblik

SENGETØJET


efter at have efterladt pletter på sengetøjet

efter at have vasket kroppene bløde, vasket

hudens farve lidt af med sæbe fra et supermarked i Split

efter at den gamle tyske værtinde

sagde vi var hendes sidste gæster i år og i det hele taget,

hun ville gå på pension og rejse, rejse,

efter at en mand med to blå plasticposer i hånden

spurgte om das Wetter var ligeså scheisse

i Danmark som i Tyskland,

kunne vi ikke svare for vi kom sydfra,

hvor menneskenes knogler vokser i solen og

næsten ikke kender til osteoporose

efter at have set fodgængere gå hastigt

med bekymrede udtryk i deres ansigter

efter at have indset at sommeren var forbi

tog vi afsked med de hullede stræder

og satte os foran skærmen,

vinteren bankede på

for at smutte ind før tid

i de næste måneder skulle vores opgave være

at bekæmpe gråheden

Udvalgte digte fra "Min far sagde det bringer lykke"

©  2003 Narcisa Vucina

Forlaget Tiderne Skifter


ISBN 87-7973-056-6

Anmeldelser  (som PDF)