Narcisa Vucina

Forfatter, journalist, foredragsholder og performer

engelsk flag
Vucina våbenskjold

Vucinas våbenskjold

Hvedekorn

1.

I midten af en nucleus

har jeg fundet din kraft:

den påvirker nu solidariteten

i min energimasse.

Jeg kan mærke

æteren begynder allerede

at bestemme over de andre.

Kampfløjten har for længst

manifesteret sig.

Det svulmer nu af følelsespartikler,

luften skubber alt med sin lethed.

Jeg må drikke noget vand

for at få klarhed over situationen.


Hvis din kraft har gode intentioner

så må du sprede din velsignelse -

jeg er parat til eruptionen.

2.

Tilgiv mig fordi jeg har lånt din sjæl.

Jeg lover ikke at gøre den fortræd.

Dens aura har simpelthen beruset

Mit Højere Jeg så Det rækker efter din helhed.

Når høje tider er forbi

når abstinenserne er færdige med programmet

vil jeg give dig din sjæl tilbage.

Så vil ilden i mig måske

gribe efter din fysik

og give ordre til en flammende dans i dine sanser.

Spil med

din menneskelighed vil få sin vilje

du vil blive mæt af min ærlige musik.

3.

Du skal ikke gå i bad i dag,

jeg vil lugte dig uden kemisk indblanding,

jeg vil snakke med din hud og indre organer.

Du må skrue ned for dynamikken,

du skal skinne med i rubinfarven.

Jeg vil lægge dit sjæls tæppe over min skygge,

jeg vil svæve med dig et sted i verdensrummet.

Vores læber vil svømme i en glødende vulkan,

vores styrke vil fremkalde et jordskælv

vi vil åbenbare dyrenes samvittighed.


Og

når vi bliver trætte

kan vi bare benytte os

af min seng.

4.

Du er besat af en negativ energi

Det er lige meget

hvornår

hvordan

hvorfor.


Nu vil den ikke kun nøjes med din krop,

nu stiller den flere krav.


Jeg kender en våbenmager

som giver gratis kærlighedspistoler:

skyd energien med din kogende vilje,

sig at den skal gå sin vej,

fordi du ikke har brug for den mere!

Ræk hænderne i vejret

åbn for en kanal af lys

lad være med at vakle.


Min glæde vil tage imod dig når krigen er slut,

men du må selv dræbe

den negative energi,

som vil forære dig

din frihed.

5.

Drømmen om dig ridende på en hest i luften

standsede alt mit blod

og rystede mine ribben

så jeg vågnede i en anden drøm.


Forsøg på at nå dig

var som at købe

alle Jordens puder.


Du med din hvide hest

forsvandt og dukkede op

hist og her

med en tønde honning

og en masse lyde

som vi kalder ord.


En dag brækkede din hvide hest sit ben

og faldt ned på min hvide natkjole.

Du lod som om du var hos mig

i mindst fem hundrede år,

rejste dig op og begyndte at fløjte.


Da min skuffelse vaskede din falske mystik

og trak ensomhedsgardinerne

fra dine tørstige øjne

kom vi endelig under dynen

og over min drøm.

Fem digte - Hvedekorn

Hvedekorn © 1986 nr. 2